23948sdkhjf

Enemærke & Petersen henter ny topchef fra egne rækker

Troels Aggersbo overtager posten som adm. direktør i Enemærke & Petersen den 1. februar, når Henrik Mielke bliver topchef i moderselskabet MT Højgaard Holding. Troels Aggersbo er pt tilbudsdirektør i Enemærke & Petersen.

– I Troels Aggersbo får virksomheden en direktør med 23 års erfaring i Enemærke & Petersen. Vi siger, at vi er mennesker, der bygger for mennesker - og Troels kender de mennesker, der bygger indgående, siger den afgående direktør i en pressemeddelelse om ledelsesrokaden. 

Blå bog: Troels Aggersbo

Troels Aggersbo har i de sidste 23 år varetaget en række ledelsesjob i Enemærke & Petersen - fra starten som udviklings- og totalentrepriseleder over tilbudschef til tilbudsdirektør i 2017.

Han har sideløbende uddannet sig indenfor ledelse på blandt andet Oxford Universitet, Center for Ledelse og i Dansk Industri. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør.

– Troels har været en central del af udformningen af vores strategi og en af drivkræfterne bag de sidste års vækst. Han er den rette til at løfte virksomheden til næste niveau, fortsætter Henrik Mielke.  

Hovedpersonen selv udtrykker stor ydmyghed om opgaven og den nye rolle:

– Vi har stærke medarbejdere, stærkt sammenhold, stærk ordreportefølje - og en rigtig god position i markedet. Derfor ved jeg, at vi sammen kan udvikle virksomheden hen imod målene i vores strategi, siger Troels Aggersbo.

Enemærke & Petersen A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 2.047,7 2.266,3
Resultat af primær drift 96,2 131,2
Resultat før skat 95,9 131,0
Årets resultat 73,9 101,6
Balancesum 1.196,3 993,2
Egenkapital 343,5 299,6
Gns. antal ansatte 590 626
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.20202.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159