23948sdkhjf

Energirenovering halverer parcelhus' varmeregning

Med inspiration fra ZERObolig har Birthe og Knud Bache energirenoveret deres parcelhus i landsbyen Blans ved Sønderborg.
Pensionisterne Birthe og Knud Bache har netop givet deres parcelhus en ansigtsløftning. Et kosmetisk, men også kirurgisk snit har givet huset et nyt tag, halveret udgiften til varme og nedsat CO2-udslippet betragteligt.

Birthe og Knud Bache flyttede ind i parcelhuset i Blans i 1977, blot to år efter det blev bygget. Siden har de løbende lavet forbedringer.

Den nye energirenovering kom efter, at Knud Bache reagerede på en ZERObolig-annonce. Projektet søgte familier, der ville lægge hus til lokale arkitekters modelforslag til, hvordan en energisanering kan gennemføres med respekt for husets stil og ejernes pengepung.

Valgte egen løsning
- Vi blev meget inspireret af de fire arkitekters forslag, men valgte at gennemføre vores eget forslag med et nyt afvalmet tag, der har givet os mulighed for at øge isoleringen på loftet til 400 millimeter. Endelig opnåede vi med projektet, at vi kunne få skilt regnvandet fra huskloakken for at nedsive det i haven, så alt i alt fik vi flere vigtige ønsker gennemført, siger Knud Bache.

Arkitekterne var dog med til at sikre en vellykket byggeproces. Således har huset fået nyt tag. Uden at vide det med sikkerhed forventer Knud Bache nu, at den lille families årlige gasregning kan halveres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096