23948sdkhjf

JFP vinder femte entreprise på samme supersygehus

Opdateret kl 8:58 med information om JFP's fire andre entrepriser på DNV-Gødstrup.

Det midtjyske entreprenørfirma Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP) har vundet råhus- og apteringsentreprisen på DNV-Gødstrup Stråleterapi.

Det er den femte entreprise, firmaet vinder på supersygehuset nær Herning.

JFP's fire andre DNV-entrepriser

JFP har i forvejen sat et stort aftryk på DNV-Gødstrup.

I 2014 vandt JFP i joint venture med Max Bögl hele råhuset til det nye sygehus, et projekt der var delt på i to entrepriser; DNV Nord-råhusentreprisen på 41.000 kvm samt arbejdet på DNV Syd på 45.000 kvm råhus. 

Entreprenørfirmaet har også stået for en psykiatrisk afdeling på omkring 13.500 kvm ved sygehuset i Gødstrup, samt råhus- og lukningsentreprisen på byggeriets fase tre, "Service og Teknikby".

– Vi har et godt samarbejde med Region Midtjylland og er glade for at skulle levere den sidste større entreprise, inden hospitalet åbner fuldt ud, udtaler en glad og tilfreds Jesper Friis Poulsen, adm. direktør i JFP, i en pressemeddelelse om opgaven. 

1.000 kvm armeret beton

Entreprisen til Stråleterapien i Gødstrup omfatter aptering af et råhusområde på 1.820 kvm samt accelerator tilbygning på 333 kvm. 

I forbindelse med tilbygningen skal der bruges ikke mindre end 1.000 kbm armeret beton for at sikre at både vægge og tag holder strålebelastningen inden døre. 

JFP’s datterselskab JFP Murer & Tømrer skal udføre både beton – og tømrerentreprisen.

Trekamp om den armerede beton 

JFP var en af tre prækvalificerede entreprenører til storentreprisen på stråleterapi-bygningen. 

De prækvalificerede var: 

Bjarne Thomsen Tømrer- og Snedkerfirma ApS

Jørgen Friis Poulsen A/S

Østermark Entreprenørfirretning A/S

Kilde: Projektagenten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111