23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Raunstrup ser muligheder i projektudvikling

Entreprenøren med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i Vejle, Randers og Silkeborg, øger nu fokus på projektudvikling. De første projekter er allerede klar i porteføljen.

- Aktiviteterne indenfor projektudvikling har i Raunstrup regi de seneste år været sat på vågeblus, men vi tror på, at tidspunktet er rigtigt til igen at øge fokus på dette forretningsområde.

Det siger administrerende direktør Søren Kristensen i forbindelse med, at Raunstrup-ledelsen igen øjner muligheder på projektmarkedet.

Han peger på, at det stort set aldrig været billigere at bygge. Prisen på byggejord er attraktiv, og ikke mindst er renten historisk lav:

- De seneste år har været præget af finansiel ustabilitet, og markedet har været præget af urealistiske prisforventninger, der blev skabt i en tid, hvor man havde en tro på, at næsten alt kunne lade sig gøre i branchen. Der har hele tiden ligget nogle gode projekter og grunde, og vi mener, at flere af disse nærmer sig en realisering – hovedsageligt via en realistisk prissætning, fortsætter han.

Mere for pengene

Raunstrup har sikret sig adgang til en række spændende projekter, hvor et af de vigtigste kriterier er en attraktiv beliggenhed. I porteføljen har man således to projekter ud til motorvejen i Stilling, et retailprojekt midt i et boligområde i Viborg samt et større projekt i Jylland med vandudsigt fra alle boliger.

- Vi står gerne selv for grundkøb, udvikling samt opførelse, hvilket betyder, at der ikke forekommer fordyrende mellemled, der reelt ikke skaber merværdi for slutbrugerne. Som konsekvens heraf kan man ofte i vores projekter enten få lidt mere for pengene, eller en bedre beliggenhed for de samme penge, påpeger Søren Kristensen.

Raunstrup har flere udviklingsprojekter på cv’et fra tidligere; herunder 58 boliger i Aarhus midtby, et større erhvervsområde ved motorvejsfletningen Aarhus syd samt boliger i Hasselager.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web01