Bygherre og medejer af sundhedsvirksomheden BeneFit, Preben Weller, satte fredag spaden i jorden til et nyt sundhedshus i Horbro.
Bjarne Sørensen fra Tegnestuen Blåkilde har slået stregerne til byggeriet, som ved færdiggørelsen giver BeneFits fysioterapeuter et sundhedshus med 1.422 m² fordelt på tre etager. Det skriver Nordjyske.dk.
Byggeriet indeholder et stort varmtvandsbassin, tre træningssale, tre specialbehandlingsafdeling, et særligt bevægelseslaboratorium samt 12 separate behandlingsrum til patienterne.
Sundhedshuset vil også kunne udvides på et senere tidspunkt, idet Preben Weller har forkøbsret på en grund mod syd.