23948sdkhjf

Vejstribefirmaer slipper for millionbøde for kartelaftaler

Der var tale om kartelaftaler af grov beskaffenhed, da to af de største danske entreprenører inden for vejmarkering i 2014 to gange afgav samlet bud.

Det mente Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, der har ført sagen.

Ulovlighederne skulle koste selskaberne samlet set 50 mio. kr. i bøde.

I Københavns Byret har man dog ikke fundet det tilstrækkeligt bevist, at de to selskaber samt tre chefer brød konkurrenceloven. Alle fem parter er blevet frifundet i sagen, oplyser byretten fredag eftermiddag.

Læs mere om vejstribesagen og dommen på Licitationen - Byggeriets Dagblad

Firmaer slipper for kæmpebøder i vejstribesag

Det betyder samtidig, at de tre chefer, der var i risiko for at blive idømt fængselsstraffe, slipper for at ende bag tremmer - i hvert fald for nu.

Der er tale om direktøren for Eurostar Danmark samt to chefer fra daværende LKF Vejmarkering, der i dag hedder GVCO ApS.

Aftalen handler om et udbud fra Vejdirektoratet om opgaver med vejmarkering, hvor konsortiet vandt udbuddet med den laveste pris på tre ud af fem distrikter.

Den øverste domstol skulle vurdere, om det var rigtigt, da Konkurrencenævnet afgjorde, at firmaerne handlede i strid med et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler ved aftalen i marts 2014.

Højesteret kom frem til, at de to firmaer i forhold til udbuddet måtte anses for konkurrenter. Ifølge retten måtte aftalen i sig selv anses for at have haft en konkurrencebegrænsning til formål.

Når sagen nu har været behandlet i Københavns Byret, er der tale om en straffesag, hvor SØIK ifølge anklageskriftet stillede krav om en bødestraf på samlet set 50 millioner kroner til firmaerne.

Her er der foruden aftalen fra marts 2014 rejst tiltale for, at selskaberne i februar 2014 skal have indgået en kartelaftale ved et andet udbud om vejmarkering fra Vejdirektoratet.

SØIK har ikke taget stilling til anke.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126