23948sdkhjf

495 unge flytter snart ind i BIG-tegnede kaktustårne

De iøjnefaldende boligtårne ”Kaktustårnene” ved Dybbølsbro i København er få måneder fra at kunne invitere hundredvis af beboere indenfor, skriver ejendomsudviklerfirmaet Catella Group, der er bygherre bag projektet i en pressemeddelelse. 

Og når de 495 beboere flytter ind i Kaktustårnene fra 1. juli, får de ikke blot deres egen lejlighed, men også en række fællesarealer, som skal bringe beboerne sammen og sætte gang i samtalerne. Eksempelvis er en række almindelige boligfunktioner flyttet ud af lejlighederne og over i tårnenes fællesrammer, lyder det fra Catella Group, som har investeret ”et milliardbeløb” i projektet.

– Udover muligheden for deleøkonomi betyder det, at når de unge skal vaske tøj, lave mad, arbejde, får lyst til at nyde et glas vin i vinbaren, eller en tur i tårnenes eget fitnesscenter, vil de helt automatisk møde hinanden. Det vil skabe masser af positiv kontakt og fællesskaber mellem beboerne, siger Morten Gustafson, Managing Director hos Catella Group, i pressemeddelelsen.

Stikkende ydre 

De 495 lejligheder er hver cirka 33 kvm. For at udnytte kvadratmeterne bedst muligt er alle lejlighederne indrettet med specialdesignet inventar. Alle lejlighederne har egen altan med udsigt over Københavns tage. De nederste etager er afsat til fællesarealer og lounges, hvor ansatte hver dag tager imod beboerne.

Samtidig får alle adgang til en grøn kile udenfor, og tårnene bliver flettet sammen af hustagsprojektet, Copenhagen HighLine Park, som på sigt fører helt til hovedbanen, blandt andet hen over Ikea, Rigsarkivet og Postbyen.  

Den kendte tegnestue Bjarke Ingels Group, BIG, har formet de specielle boligtårne. Bygningernes særlige ydre er skabt med en sekskantet kerne, der får firkantede dæk, som nærmest vrides rundt og skaber niveauopdelte altaner. 

LM Byg er totalentreprenør på projektet. 

Beboer-app skal binde livet sammen

Målgruppen for Kaktustårnene er unge singler, eller ’young professionals’, i alderen 25 til 35 år, som for nylig har afsluttet en kandidatuddannelse og måske allerede landet deres første voksenjob. 

Catella Group forventer også, at Kaktustårnene bliver særdeles relevante for de hundredvis af unge expats, som internationale virksomheder udstationerer i hovedstaden. 

– Livet i Kaktustårnene bliver bundet sammen af en beboer-app, hvormed beboerne kan booke de fælles faciliteter og arrangere fællesaktiviteter. Det kunne for eksempel være fælles madlavning og spisning, vinsmagning, yoga eller Tv-fodboldaftener. Aktiviteter der binder beboerne sammen, siger Rasmus Juul-Nyholm. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094