Efter i flere år at have drevet en af Nettoline-kædens bedst sælgende butikker, skifter Dorthe og Ivan Hoppe leverandør og navn på deres butik, så Bogense fremover får en Designa Køkken-butik.
Skiftet markeres ifølge Ugeavisen Nordfyn på fredag med en reception, når den nyindrettede butik slår dørene op på Vestergade 25 i Bogense.
Skiftet sker ifølge Ivan Hoppe for at udvide sortimentet. Det vil fremover tælle køkken, bad og garderobemøbler, men fremover altså også borde og stole.
- I det nye koncept kommer forretningen til at hedde Designa Køkken - gør det selv, men vi står ligesom tidligere klar med professionel opmåling og montering af det nye køkken, fortæller Dorthe Hoppe.