23948sdkhjf

Dansk rådgivervirksomhed stopper alle projekter i Ukraine

Natten til torsdag rullede de russiske kampvogne ind i Ukraine, og det får nu den danske rådgivende ingeniørvirksomhed Niras til at stoppe alle sine projekter i Ukraine, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Niras har flere projekter og lokalkontor i Ukraine, hvor de danske og andre internationale rådgivere – i samarbejde med lokale medarbejdere – arbejder med projekter relateret til udviklingsbistand og mere bæredygtig byudvikling.

Niras’ adm. direktør, Carsten Toft Boesen, fortæller, at Niras – sammen med de lokaltansatte, der udgør cirka tre fjerdedele af staben i Ukraine – er involveret i for eksempel analyser af energi- og vandsektoren samt projekter inden for ’good government’, det vil sige at få udviklet en offentlig administration, der kører korruptionsfrit. 

- Og eftersom det er projekter, der var i gang i tæt samarbejde med offentlige myndigheder og selskaber, er disse nu, i lyset af invasionen, sat helt i stå, siger Carsten Toft Boesen til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Carsten Toft Boesen kalder situationen meget ulykkelig.

- Vores danske ansatte har fulgt det danske Udenrigsministeriums anbefalinger om at forlade landet, og jeg håber, alle vores folk er kommet ud. Jeg har dog ikke det fulde overblik over, om enkelte er blevet tilbage, for eksempel hvis de er lokalt gift, siger Carsten Toft Boesen torsdag formiddag til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095