23948sdkhjf

Nedriver tilbage med sorte regnskabstal efter bedragerisag

Nedrivervirksomheden Kingo Karlsen A/S har vendt skuden efter et år med stort tab på grund af en bedragerisag.

Det fremgår af virksomhedens årsregnskab for 2021, som netop er blevet offentliggjort.

2021 startede for Kingo Karlsen med et stort oprydningsarbejde i forbindelse med en større bedragerisag.

Det betød, at virksomheden skulle afslutte en række sager overfor kunder og samarbejdspartnere, hvor der havde været konstateret svig og manglende projektstyring, skriver Kingo Karlsen i en pressemeddelelse.

- Vi ender med et overskud, som er 1,5 mio. højere end budgetteret. Vi har samtidig en styrket soliditetsgrad på 22,5% og vores egenkapital er genskabt. Men måske vigtigst af alt, står vores organisation helt anderledes trimmet og fokuseret. Og med et koncernresultat på 18,4 mio. før skat gør det samlet set, at vi går ind i 2022 med nogle langt mere gunstige forudsætninger, lyder det fra administrerende direktør, Michael Kamstrup Søndergaard i pressemeddelelsen.

Rustet til fremtiden

Ydermere forklarer han, hvordan bedragerisagen har givet anledning til en række ændringer.

- Vi opfatter i høj grad vores 2021, som et ”turnaround-år”, der har ført os tilbage på sporet. Fra at starte året med et sandt mareridt med en bedragerisag, og et stort oprydningsarbejde, har vi brugt rigtig mange kræfter på at professionalisere alle dele af vores virksomhed, som gør at vi i dag står helt anderledes rustet på markedet. Det afspejler sig i alle vores vigtigste nøgletal og i den tillid vi oplever hos vores kunder, lyder det fra administrerende direktør, Michael Kamstrup Søndergaard i pressemeddelelsen.

Samtidig giver branchens tendenser et positivt pust til den fremtid, som Kingo Karlsen går i møde, skriver den administrerende direktør i pressemeddelelsen.

- Den udvikling vi ser i branchen pt., giver et flashback til det, Kingo er bygget på, nemlig det miljø- og ressourcebevidste, som vi altid har satset på. Vi får flere og flere opgaver, hvor de bæredygtige løsninger efterspørges. Det ligger utroligt godt til os, og vi har i 2021 orienteret vores salgsindsats endnu mere målrettet mod virksomheder og projekter, der efterspørger vores brede kompetencer inden for miljøhåndtering og genanvendelse, lyder det.

 

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111