Sydjysk Eltekniq, der har afdelinger i Sydals og Gråsten, har tre mand – og snart fire – ansat til at montere solcelleanlæg på parcelhuse og sommerhuse i Sønderborg Kommunen. Det oplyser ProjectZero.
Nystiftede ATsolar i Sønderborg, der har specialiseret sig i solcelleanlæg, har også måtte ansætte to nye folk for at kunne følge med den stigende efterspørgsel. I alt beskæftiger firmaet seks personer.
I ATsolar vurderer medindehaver Lars Skadhauge Thomsen, at nettomålerordningen og mulighederne for afskrivninger har afgørende betydning for boligejernes valg af solcelleanlæg:
- Det er i den grad en god forretning. Måske har det også øget salget, at energiministeren har gjort det klart, at ordningen ikke varer evigt, selvom der ingen fare er for, at den lukker ned i år, vurderer Lars Skadhauge Thomsen, ATsolar, ifølge ProjectZero.dk.