23948sdkhjf

Plan for erhvervsområde på Kalvebod Brygge

Udbygningsplanerne for Kalvebod Brygge Vest som et erhvervsområde bundet sammen af et grønt strøg er klar.
Det bynære erhvervsområde i planforslaget placeres som en forholdsvis høj og varieret bebyggelse ud mod banen og Kalvebod Brygge.

Centralt i forslaget er et hævet landskabeligt grønt strøg, med et stiforløb i hele områdets længde, som binder bebyggelserne sammen og skaber rekreative kvaliteter. Dermed skal Kalvebod Brygge Vest gøres til et særligt sted i byen med gode muligheder for ophold og rekreative oplevelser til glæde for både de daglige brugere og dem, der passerer igennem området.

Bebyggelserne vil være synlige på lang afstand og ses som en del af ankomsten til det centrale København. Med den markante bebyggelse vil det hævede landskabelige strøg således bestå af en række forskelligt udformede grønne rum og vil kunne blive et fredeligt og grønt alternativ til Kalvebod Brygge.

Forslaget er i offentlig høring frem til den 13. september 2012. Baggrunden er, at Københavns Borgerrepræsentation den 31. maj vedtog forslagene til lokalplan Kalvebod Brygge Vest med tilhørende kommuneplantillæg og miljørapport.

Læs mere om planen på: København Kommunes hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079