23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Endnu en uddannelsesinstitution udvider i Silkeborg

Th. Langs HF & VUC i Silkeborg har netop udbudt prækvalifikation på en til- og ombygning på ca. 1.350 m².

Th. Langs HF & VUC er den seneste uddannelsesinstitution i Silkeborg, som gør klar til et større nybyggeri. Uddannelsesinstitutionen har således udsendt prækvalifikation af totalentreprenører på en af- og ombygning på det eksisterende gymnasium.

Projektets udgangspunkt er visionen om at skabe en sammenhængende bygningsmasse på T.H. Langs HF & VUC, både udvendigt og indvendigt. Det omfatter blandt andet nedrivning af eksisterende bygninger, opførelse af ca. 1.350m² tilbygning samt ombygning og renovering af eksisterende bygninger.

Totalentreprisens maksimale økonomiske ramme ventes at udgøre 32 mio. kr.

Hovedtidsplanen for projektet er, at udbudsmateriale udsendes i uge 33 med aflevering af tilbud i uge 40. Kontrahering forventes i uge 46 og projektering og udførelse i perioden fra uge 49 i 2012 til uge 51 i 2013.

Ansøgningsfristen for anmodning om prækvalifikation er den 2. juli 2012.

Læs hele udbudsteksten på Th. Langs HF & VUC hjemmeside: www.thlangshf-vuc.dk

.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04