Kritik af arkitektkonkurrencers krav
Akademiraadet kritiserer konkurrenceformen i byggeriet for være dyre og begrænse den arkitektoniske udvikling. Todeling af konkurrencerne har været en succes lyder ét svar.
Arkitektkonkurrencer undervurderer arkitekternes evne til at forholde sig til helheder og skabe berigende arkitektur, lyder kritikken fra Akademiraadet. (Modelfoto/ Colourbox)
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Sådan lyder kritikken af arkitektkonkurrencer fra Akademiraadet i et åbent brev til blandt andet Kulturministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen.
- I værste fald er de aktuelle konkurrenceformer en hindring for æstetisk, teknologisk og social innovation og en hindring for udviklingen af oplevelseskvalitet, lyder det blandt andet i det åbne brev.
For dyrt
I dagbladet Politiken uddyber formand for Akademiraadet, Mette Gitz-Johansen, kritikken med konkurrenceformens økonomiske aspekter.
Ud over de store krav til formalia og detaljer, som konkurrencedeltagerne stilles overfor, løber vederlag til konkurrencedeltagerne også hurtigt op.
- Det bliver meget dyrt i længden, og man får ikke mest muligt for pengene på den her måde, siger Mette Gitz-Johansen, til Politiken.
Opfordringen er at afprøve nye konkurrenceformer, hvor der er større fokus på det arkitektoniske hovedgreb.
Gode erfaringer med todelt model
En mulig løsning på problemet er en faseopdeling af konkurrencerne. En model som Realdania ifølge Politiken har anvendt blandt andet på den nye multiarena i København.
Faseopdelingen indebærer, at 6-12 arkitektfirmaer i første fase indbydes til at afgive bud på en given opgaven. Derefter udvælges to-tre til at afgive detaljerede bud i næste fase.
- Den måde at lave konkurrencer på giver større mulighed for at være kreativ i første runde. Fordelen er så, at de forslag, der går videre, har et godt hovedanslag, som man så kan bruge en masse energi på at detaljere, siger direktør i Realdania, Hans Peter Svendler, til Politiken.
