23948sdkhjf

Stort overskud hos Dansk Halentreprise

Totalentreprenøren, der er specialiseret i erhvervsbyggeri og idrætshaller, kom flot ud af 2011 med et overskud på 25,5 mio. kr. efter skat.
- Årets resultat er væsentligt bedre end forventet, og, set i lyset af den fortsat svære finansielle situation, meget tilfredsstillende.

Ikke overraskende var det en tilfreds ledelse, som tidligere på måneden kunne offentliggøre 2011-regnskabet fra Dansk Halentreprise.

Netto lyder overskuddet på 25,6 mio. kr., hvilket er en fremgang på hele 15 mio. kr. i forhold til året før. Bruttoresultatet er steget fra 20,7 til 44,1 mio. kr.

Forventer lidt lavere resultat i 2012
Virksomheden, der siden opstarten i 1982 har været drevet af Hans Erik Frost og Thomas Frost i fællesskab, kan se tilbage på et 2011 med kraftigt stigende efterspørgsel i årets anden halvdel.

I maj 2012, kort før offentliggørelsen af årsregnskabet, var ordrebeholdningen fortsat tilfredsstillende. Alligevel kalkulerer ledelsen med en mindre tilbagegang på bundlinjen i forhold til 2011:

- Uanset en tilfredsstillende ordrebeholdning pr. 1. maj 2012, og en forventeligt pæn ordretilgang, tyder det på større omsætning med et svagere dækningsbidrag og et svagt faldende resultat. Et lidt faldende resultat på driften vil være tilfredsstillende, skriver Dansk Halentreprise i sin ledelsesberetning.

Virksomheden havde ved regnskabsårets slutning en egenkapital på 99 mio. kr. og en likviditet på over 28 mio. kr. Den samlede gæld udgjorde knapt 29 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093