23948sdkhjf

Disse virksomheder skal omdanne nordsjællandsk by

Landskabsarkitekten SLA har vundet en stort opsat konkurrence om en ny plan for Kongens Lyngby nord for København.

Teamets vision med byudviklingen er at gøre livet rigere i Kongens Lyngby centrum, at blande nyt med gammelt, handelsliv med byliv, og at flette stille lommer og aktive byrum sammen til et varieret og grønt centrum, lyder det.

- Vi vil skabe optimale forhold for alle Kongens Lyngbys mange former for liv - fra centrums handelsliv, byliv og boligliv til hele områdets rige dyre- og planteliv, siger adm. direktør og partner hos SLA, Mette Skjold, i en pressemeddelelse.

Udover SLA består holdet af Transform, Valentin Trafik, Dines Jørgensen og Pej Gruppen.

Vinderne foreslår et grønnere centrum for at fremtidssikre bymidten mod klimaforandringerne, øge biodiversiteten og gøre bymidten mere oplevelsesrigt og varieret.

- Vi ser frem til at skabe en samlet udviklingsplan for centrum såvel som en række fleksible byrum på Klampenborgvej, i Kanalparken og de andre byrum og grønne områder, der vil gøre Kongens Lyngby Centrum til en endnu mere levende, grøn og bæredygtig handelsby. Og som vil skabe optimale forhold for alle Kongens Lyngbys mange former for liv - fra centrums handelsliv, byliv og boligliv til hele områdets rige dyre- og planteliv, udtaler Mette Skjold, partner i SLA, i pressemeddelelsen.

Tre hold, der foruden SLA bestod af Tegnestuen Vandkunsten og Lytt Architecture, har siden efteråret arbejdet på at skabe hver deres plan for et nyt Kongens Lyngby Centrum.

Konkurrencen er sat i værk af Lyngby-Taarbæk Kommune, og målet er at realisere den vision for byen, som kommunalbestyrelsen vedtog i sommeren 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203