23948sdkhjf

Vinduesproducent henter møbelmand til direktørposten

Den 1. maj er der skiftedag på direktørposten hos den Bjerringbro-baserede vinduesproducent Cetonia. 

Her overlader den mangeårige direktør Poul Brøker stolen til tidligere bestyrelsesmedlem Keld Dissing for i stedet at træde ind på posten som produktionschef.

Cetonia

Cetonia blev etableret i 1962 og har siden 2013 været en del af FP Gruppen.

Virksomheden fremstiller facader, døre og vinduer i træ-alu hovedsageligt til projektkunder på sin 7000 kvm store fabrik i Bjerringbro. 

Ifølge CVR beskæftigede virksomheden i januar 46 ansatte. 

Den nye direktør kommer fra en lang karriere i møbelbranchen, hvor han de seneste mere end 20 har været en del af Steens Group, de sidste fire år med titel af Range Director, og den erfaring ser han god mulighed for at trække på i den nye rolle.

– Jeg tager kerneværdier og strategier med mig fra mine mere end 30 år i produktionsindustrien, inden for produktion, forretningsudvikling, kalkulation og salg. Disse kerneværdier er et perfekt match til Cetonia og virksomhedens kompetente personale, og dermed kommer vi til at spille hinanden endnu stærkere, udtaler Keld Dissing i en pressemeddelelse.

Gennem sit bestyrelsesarbejde har han desuden opnået et indgående kendskab til såvel Cetonia som ejerkoncernen FP Gruppen. Det er således en velforberedt profil, der snart stiller sig i front for den planlagte vækstrejse, og ifølge den nye direktør er ønsket at opnå en såkaldt 3D vækst, hvor mennesker, strategi og samarbejde er nøgleord.

– Jeg har den største respekt for de håndværksmæssige kompetencer Poul og resten af produktionspersonalet besidder, og det samme kan siges om Allan der er salgschef og hans salgspersonale. Det er et rigtig godt og bundsolidt hold, jeg kommer til at spille sammen med, fastslår Keld Dissing.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096