23948sdkhjf

Trio vinder boligprojekt i Roskilde til ”et betydeligt trecifret millionbeløb”

Industriens Pension, Boligselskabet Sjælland og Kuben Management har vundet et udbud om et nyt projekt med blandede boligtyper, der skal erstatte en parkeringsplads på Sortebrødre Plads i hjertet af Roskilde.

Investeringssummen er ikke offentlig, men der er tale om et betydeligt trecifret millionbeløb, skriver vindertrioen i en pressemeddelelse.

Det nye boligprojekt får navnet ”Klosterhaverne”, der blandt andet refererer til områdets historiske tilhørsforhold til Roskilde Kloster. 

Byggeriet kommer til at bestå af 98 boliger, der opføres i 2½ til 3½ etager og får facader i røde mursten med markante fuger, saddeltage i rød tegl og skrå taghældninger.

Bygningerne får et alsidigt arkitektonisk udtryk, der er tilpasset, så de kommer til at flette naturligt ind i det eksisterende historiske miljø i centrum af Roskilde.

Blandet boligudbud til DGNB Guld

Den nye bebyggelse, der er tegnet af Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur og Gründl Haahr Arkitekter, bliver fordelt på 68 lejeboliger, 30 almene boliger samt café og detailhandel. 

Det forventes, at det nye byggeri bliver bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld, der betyder, at byggeriet skal leve op til høje krav for blandt andet miljømæssig bæredygtighed.

– Udviklingen af Klosterhaverne er sket i et tæt samarbejde mellem mange parter, som alle er drevet af at skabe et bygget miljø, hvor mennesker kan trives og lykkes. Den fælles ambition har under hele udviklingsforløbet været at sammentænke økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed fra den spæde idé til det færdige byggeri, siger Ulf Christensen, adm. direktør i Kuben Management, i pressemeddelelsen.

De nye ejendomme vil få forskellige udformninger og forskudte placeringer, og der vil være fokus på mange særlige detaljer i murværk og facaden, der varierer bebyggelsen.

Det forventes, at byggeriet påbegyndes i midten af 2023 og står færdigt i slutningen af 2024. 

De almene boliger, der opføres i en delegeret bygherremodel, sælges til Boligselskabet Sjælland, når boligerne er færdigopførte.

Fakta: Klosterhaverne i Roskilde

Ejendommen forventes bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld

98 etageboliger og rækkehuse, heraf 30 almene boliger

Bygges på Sortebrødre Plads i Roskildes centrum

Samlet bygningsareal 10.824 kvm inkl. p-kælder

1.476 kvm erhverv til detail og café

64 parkeringspladser

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156