Rådgivningsopgaven på byggeriet af 16 nye to-rums boliger til Plejecenter Tinghøj i Hammel er lagt i hænderne på Meissner + Sigh. Det oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside.
Boligerne opføres ved den eksisterende institution. Af udbudsmaterialet fra AL2bolig fremgår det, at boliger får et bruttoareal,på i alt 1.190 m² inkl. andel i et fælles boligareal med køkken og serviceareal.
Byggeriet opføres i henhold til BR10, men i energiklasse 2015.
Byggestart forventes i foråret 2013 og indflytning til januar 2014.