23948sdkhjf

Svenske embedsfolk: By & Havn krævede lukkethed om Lynetteholm

By & Havn afviser, at svenske embedsfolk er blevet bedt om at være mindre transperante

En mailkorrespondance mellem en gruppe svenske embedsmænd, som DR har fået aktindsigt i, viser, at udviklingsselskabet By & Havn - ifølge svenskerne - har krævet tavshed over for medierne på et møde, skriver dr.dk

Mødet blev afholdt i en embedsmandsgruppe, der følger dumpningen af slam i Køge Bugt, og hvor blandt andet de svenske myndigheder deltager.

DR har talt med repræsentanter fra tre svenske miljømyndigheder, der deltog i mødet. De bekræfter budskabet, der blev afsendt af Ingvar Sejr Hansen, som er udviklings- og salgsdirektør i det offentligt ejede selskab By og Havn, der er bygherre bag Lynetteholm-projektet.

En af de svenske repræsentanter ved mødet var Carl Lindquist fra Lansstyrelsen i Skåne.

- For mig var han meget tydelig med at specificere, at hvis svenske myndigheder ikke tilbageholdte informationer og var mindre transparente, så ville By og Havn ikke dele dokumenter så åbent, som de gjorde, siger han til dr.dk.

By & Havn afkræfter

DR har talt med udviklings- og salgsdirektør Ingvar Sejr Hansen fra By og Havn. Han ønsker ikke at stille op til interview og henviser i stedet til administrerende direktør Anne Skovbro.

Hun afviser, at By & Havn skulle have bedt de svenske embedsfolk om at være mindre transparente.

- Vi har ikke ønsket, at svenskerne skulle være mindre åbne. Det vil jeg gerne afkræfte.

Hun understreger, at By og Havn har en rigtig god dialog med de svenske myndigheder, men hun erkender, at åbenheden omkring Lynetteholm-projektet blev diskuteret på et enkelt møde.

- Forud for mødet oplevede vi, at det materiale, vi skulle tale om, blev sendt til dansk presse. Det var der en medarbejder (Ingvar Sejr Hansen, red.), der sagde, at det gør det svært for os at være så åbne, som vi er, når man går til pressen på den måde.

- Det er meget usædvanligt i dansk sammenhæng, at embedsmænd opfører sig sådan, siger Anne Skovbro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094