23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

250 ansatte i installationsvirksomhed får ny ledelse

Installations- og entreprenørvirksomhederne Mariendal El-Teknik og Mariendal Energi Teknik får ny adm. direktør i form af Johan Ungermann Poulsen, som de seneste år har været salgs- og driftsdirektør.

Ejer og nu forhenværende direktør, Keld Ramlov, indtræder nu som bestyrelsesformand og fortsætter dermed samarbejdet med Johan Ungermann Poulsen.

– Det er derfor med ro i maven, at jeg overlader posten til ham, udtaler ejer Keld Ramlov i en pressemeddelelse om generationsskiftet i firmaerne med hovedkontor i Aalborg

– Han kommer med et stærkt kommercielt mindset og en solid uddannelsesmæssig ballast - både teknisk og ledelsesfagligt. I tillæg kommer Johan med en bred ledelseserfaring indenfor teknik- og infrastrukturbranchen og hertil matcher vi bare hinanden rigtig godt, både i vores værdier samt vores professionelle virke, uddyber han.

Mariendal El-Teknik har i dag rundet 250 medarbejdere fordelt på otte lokationer i Jylland og på Sjælland, som primært beskæftiger sig med projektering, rådgivning, installation og servicering af el, automation, køl og varme og sikring.

– Fremadrettet vil vi satse endnu mere på de grønne og bæredygtige løsninger, der i samspil med vores øgede fokus på digitalisering skal komme vores kunder til gavn, siger Johan Ungermann Poulsen og hans planer for firmaet.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
1.192