23948sdkhjf

Nyt stadion i Aarhus: Seks arkitekthold er blevet til tre

De seks arkitekt-hold i projektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion i Aarhus er blevet til tre, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

De tre projektforslag er så stærke, at bedømmelsesudvalget har valgt at udpege dem alle til ligeværdige vindere af det netop afsluttede udbud i arkitektkonkurrencen. Nu går anden udbudsrunde i gang, hvor de tre forslag skal bearbejdes, før den endelige vinder bliver udpeget til november.

De tre hold, der fortsat er med i konkurrencen om at tegne et nyt fodboldstadion til Aarhus, er:

• Cobe (DK), AFL Architects (UK), Buro Happold (DK)

• Zaha Hadid (UK), Tredje Natur (DK), Sweco (DK)

• Dorte Mandrup (DK), Kristine Jensen (DK), Schlaich Bergermann Partner (DE)

– Bedømmelsesudvalget har fundet, at alle seks forslag er af virkelig høj kvalitet, og at særligt tre projekter på hver deres måde har vinderpotentiale. Men alle forslag har også haft elementer, der ikke var belyst tilstrækkeligt eller skal bearbejdes yderligere, forklarer projektdirektør Alvaro Arriagada fra Kongelunden i pressemeddelelsen.

Han er ikke blind for, at man med den valgte fremgangsmåde strækker tålmodigheden hos en masse AGF-fans og andre langt. 

– Men et stadionbyggeri på en så særlig placering er en ekstremt kompleks opgave, hvor arkitektur, funktionalitet, økonomi og andre væsentlige forhold alle skal gå op i en højere enhed. Derfor er det en god ting, at vi nu har mulighed for at komme et spadestik dybere med disse tre fantastiske forslag, før man udpeger en endelig vinder, siger Alvaro Arriagada.

Den benyttede to-fases bedømmelsesproces skubber ikke til den aktuelle tidsplan, så et nyt fodboldstadion står efter planen klar i 2026.

De tre øvrige arkitekthold i 1. udbudsrunde var:

• 3XN (DK), HKS Architects Ltd (UK), Schønherr (DK), MOE (DK), Arup (DK)

• SCAU (FR), Arkitema (DK), LYTT Architecture (DK), Buro Happold (UK), Cowi (DK)

• Dissing + Weitling (DK), Kengo Kuma & Associates (JP/FR), MASU Planning (DK), MOONN (DK)

I alt 42 teams ansøgte Aarhus Kommune om at blive prækvalificeret til pro-jektkonkurrencen om et nyt stadion i Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.194