23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Betongruppen RBR med nyt underskud

Krisen i byggeriet sætter sit præg på betonfirmaets 2011-årsrapport, som viser endnu et underskud. Det tredje i træk.

Betongruppen RBR A/S, som har fabriksanlæg i Varde, Roust og Mogenstrup, oplevede en svag stigning i omsætningen på trods af nedgangen i byggeriet.

Firmaet kom ud af 2011 med en bruttofortjeneste på 34,2 mio. kr. Året før var tallet 33,6 mio. kr. Det viser firmaets 2011-årsrapport.

Det fortsatte lave niveau i byggeriet og det deraf øgede prispres i markedet påvirkede dog resultatet negativt.

Årets resultat var et underskud på -4,7 mio. kr. Resultatet var således 2,5 mio. kr. dårligere end i 2010. Samtidig er det tredje år i træk, at Betongruppen RBR har underskud.

- Resultatet er pga. faldende priser og øgede omkostninger på materialer og transport væsentligt dårligere end 2010. Desværre har vi haft større negative poster, som har påvirket resultatet, herunder større hensættelser på debitorer samt ekstraordinære afskrivninger, skriver ledelsen i årsrapporten.

Fremgang i sigte

Ledelsen i Betongruppen RBR forventning til 2012 er en klar forbedring i forhold til 2011.

- Som følge af øgede effektiviseringer i produktionen samt tilpasninger af omkostninger i øvrigt forventes resultatet i 2012 at blive væsentligt bedre end i 2011, fremgår det i årsrapporten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125