23948sdkhjf

Endnu en opgave til El:Con

Syddjurs Kommune har netop valgt El:Con til at udskifte gamle gadebelysningsarmaturer med mere energioptimale LED-armaturer.
Efter en licitation har Syddjurs Kommune indgået aftale med El:Con, NRGi's installationsdivision, om renovering af kommunens gadebelysning.

I perioden fra 1. august til 1. oktober 2012 skal El:Con udskifte 697 gamle armaturer med energibesparende LED-lamper. Ved udskiftningen er det anslået, at kommunen vil opnå en væsentlig energibesparelse i forhold til den nuværende traditionellegadebelysning.

- Hos El:Con ser vi frem til at hjælpe Syddjurs Kommune med at effekture besparelser på driften af kommunens gadebelysning. Projekter inden for energioptimering er et af vores strategiske fokusområder, og vi har god erfaring med renovering af gadebelysning fra projekter i for eksempel Hedensted og Esbjerg, siger funktionschef Palle Jørgensen, El:Con El-anlæg.

En af flere opgaver i Syddjurs
EL:CON står i forvejen for drift og vedligeholdelse af Syddjurs Kommunes 9.600 gadebelysningsarmaturer. En aftale som blev indgået i starten af 2012 og som løber frem til 2016.

El:Con El-anlæg vedligeholder på nuværende tidspunkt således gadelys for Aarhus, Horsens, Hedensted, Esbjerg og Sønderborg Kommuner samt for Vejdirektoratet i Østjylland. Med armaturerne fra Syddjurs omfatter det i alt ca. 100.000 vejbelysningsarmaturer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094