23948sdkhjf

Ja til duos kinderæg af byudvikling på 85 hektar ved Horsens

Horsens-udvikleren Michael Mortensen og design- og konceptbureauet Njordrum barsler med et nyt stort byudviklingsprojekt i Hatting Bakker ved Horsens med fokus på tre elementer; bæredygtighed, rekreative aspekter samt støjdæmpning fra motorvej E45.

Hatting Bakke-projektet, der dækker 85 hektar nuværende landbrugsareal, har netop fået et vigtigt politik ja, idet plan- og vejudvalget i Horsens Kommune denne uge har sendt det videre mod arbejdet med et tillæg til kommuneplan og en ny lokalplan for det store projekt.

Hatting Bakker-projektet rummer idéer om blandt andet autismecenter, demensboliger, daginstitution, friplejehjem og seniorbofællesskab - alt sammen baseret på forudgående dialoger med private aktører, fremgår det af en pressemeddelelse fra Michael Mortensen og Njordrum.

Desuden er det planer om at etableret udsigtstårn, mountainbikestier, løberuter og vintersportsaktiviteter i det nye landskab og så en støjvold, der skærmer området og Hatting by mod støj fra E45.

"Her kan den unge børnefamilie bruge weekenden på at gå op i bakkerne og bruge landskabets mange muligheder, det aktive ældre ægtepar kan få brugt kroppen, komme op og få udsigten over Horsens, fjorden og det jyske landskab," beskriver folkene bag planerne.

Efter den positive politiske modtagelse vil projektudviklerne nu i dialog med beboerne i området med henblik på at indhente forslag og ønsker til, hvordan det nye område kan anvendes rekreativt.

– Det er vigtigt for os at give borgerne i Hatting mulighed for at involvere sig i projektet. De kender jo området bedst, så vi er selvfølgelig meget interesserede i at høre deres tanker og ideer, uddyber projektudvikler Michael Mortensen i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111