Betonkurser er blevet populære på AMU Fyn, som i november starter det første betonkursus i fem år.
Interessen for efteruddannelse i beton følger med udsigten til kæmpe byggeprojekter som Nyt OUH, Region Syddanmarks nye universitets hospital i Odense, og omlægningen af Thomas B. Thriges Gade i Odense, som de kommende år skaber ekstra behov for betonarbejdere.
- Det er oplagt for både murere og tømrere. De kender reglerne inden for byggeriet og ved, hvordan man bruger en tommestok, siger bygge- og anlægsfaglærer ved AMU Fyn, Kenneth Schjøtt, ifølge Fyens.dk til Fyens Stiftstidende.