I samarbejde med Kant Arkitekter har Københavns Kommune netop udbudt en stor renovering og ombygning af Dyvekeskolen på Amager.
Skolen, der er et etplans-byggeri, er opført i 1968-1973 omkring tre gårdhaver og en større skolegård. Det samlede etageareal er 10.500 m² plus 5.140 m² kælder.
AnnonceByggeriet udbydes i hovedentreprise og forventes gennemført på 16 måneder med opstart i marts 2013. den samlede pris er anslået til 85 mio. kr. ex. moms.
Hovedpunkterne i renoveringen er:• Udskiftning af tagbelægning og beklædning på stern og udhæng.
• Udskiftning af gående vinduesrammer, vinduesglas og etablering af nye udgange.
Annonce• Etablering af nye grupperum på gange inkl. nye ovenlyshatte.
• Etablering af nyt fællesområde.
• Diverse ændringer af planløsning.
• Udskiftning af lofter, gulve, fast inventar, døre.
• Etablering af ny elevatorkerne.
• Følgearbejder i forbindelse med ovennævnte hovedpunkter, så som konstruktioner, belysning, installationer, ventilation, kloak og afløb.
Annonce• Renovering af skolegårde og udearealer inkl. nyt anlæg for LAR (lokal afledning af regnvand).
Københavns Kommune oplyser desuden, at skolen vil være i drift under hele byggeperioden, og arbejdet skal derfor koordineres ud fra dette.
Fem entreprenører prækvalificeres til at byde på opgaven, og fristen for at komme i betragtning er den 20. september 2012.
AnnonceLæs mere under
Licitationerher på Building Supply.