23948sdkhjf

Ny SOSU-skole klar i Hillerød næste sommer

Mangor & Nagel er arkitekt på et 3.480 m² stort uddannelsesbyggeri, som fra sensommeren 2013 skal huse de midtvest-sjællandske SOSU-elever. Indretning af byggepladsen indledes nu.
M. Goldschmidt-koncernen har netop indgået lejeaftale med SOSU Sjælland om opførelsen af en ny SOSU-skole på koncernens grund ved Slotshaven Kollegiet i Holbæk.

Den nye skole, der er tegnet af Mangor & Nagel med Orbicon som ingeniør, bliver på ca. 3.480 m². Der er først og fremmest lagt vægt på at skabe et godt indlæringsmiljø med fokus på fleksible rum og stor vægt på synlighed og fælles ejerskab til de fælles faciliteter.

Skolens centrum bliver et atriumhus med en samlende overdækket kerne i midten af to bygningsvoluminer. Atriumhuset rummer kantine, pladser til gruppearbejde, fællesskab og mødelokaler i to enklaver af glasbokse.

De to bygningsvoluminer, der omkredser atriumrummet, vil indeholde funktioner som undervisningslokaler og administration. På første sal danner gangbroer på tværs af atriumrummet forbindelse mellem de to bygningsvoluminer. Husets udvendige arkitektoniske udtryk er let og lyst med karnapper og en vinduessætning, der skaber spil i facaden.

- Netop nu går man i gang med at indrette byggepladsen, og skolen skal allerede tages i brug til næste eftersommer, så det kommer til at gå meget stærkt i Holbæk, oplyser M. Goldschmidt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11