23948sdkhjf

Rapport fastslår årsag til storbrand, men ansvaret er svært at placere

Det er meget svært at pege direkte på nogen ansvarlige for den ødelæggende storbrand i Vanløse, siger advokat

En ny rapport fastslog for nogle dage siden, hvorfor storbranden i Vanløse den 25. marts, der er beskrevet som den værste i nyere tid og kostede 130 familier hjemmet.

Bebyggelsen var under en tagrenovering ikke udført i overensstemmelse med ejendommens oprindelige byggetilladelse, og dermed fik ilden lov til at sprede sig, da der både manglede brandmæssige adskillelser i spidsloftet og over lejlighedsskel mod tagdækningen.

Tilbage står spørgsmålet: Hvor stort et ansvar har man egentlig for brandsikkerheden, når du bor i en etageejendom?

TV 2 Lorry har snakket med Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske BoligAdvokater. Spørger man ham, så er det da svært at placere et ansvar.Han forklarer, at i en ejerforening drifter man fællesarealer i fællesskab - som for eksempel tørrelofter og loftsrum i en ejendom.

Den daglige drift af fællesarealerne står bestyrelsen i ejerforeningen for – men de har ikke nødvendigvis ansvaret for, at arealerne lever op til de sikkerhedsmæssige krav som brandsikkerhed.

- Som udgangspunkt må man nemlig formode, at den er i orden, og de har kun pligt til at undersøge det, hvis de får meldinger om noget andet.

- Så det vil det kun være i renoverings- eller ombygningssager, at man kan sige, at bestyrelsen skal sørge for, at tingene bliver overholdt, siger Niels Erlandsen til TV 2 Lorry.

Hos MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører har man siden storbranden i marts oplevet en stor stigning i antallet af henvendelser om brandsikring fra ejer- og andelsboligforeninger.

Jan Crone Foster, der er partner i MMAKE, peger da også på, at det i høj grad skyldes, at branden har gjort borgerne opmærksomme på, at de måske har et ansvar.

- Det er efter den store brand i Vanløse, at folk er blevet opmærksomme på, at det også kan ske for dem. Og der skal en stor sag eller lig på bordet, som man siger, før man får det chok og bliver opmærksom på, at man nok lige skal have kigget lidt på sin egen ejendom, lyder det fra Jan Crone Foster til TV 2 Lorry.

Bente Bang er tidligere beboer i Vanløse-ejendommen, der i marts gik op i røg.

- Altså jeg havde nok en naiv forestilling om, at når en brandforsikring har sagt, at de gerne vil brandforsikre, at så havde de sikret sig, at tingene var i orden, siger den nu tidligere beboer på Grøndals Parkvej, Bente Bang, til TV 2 Lorry.

- Vi har simpelthen slet ikke tænkt, at der kunne være noget i konstruktionerne, vi skulle være opmærksomme på. Hvis vi havde købt et parcelhus, havde vi formentlig haft nogle med til at hjælpe med at undersøge det. Det har slet ikke strejfet os i den her situation, siger Bente Bang.

Som følge af branden har Bolig- og Planstyrelsen besluttet at starte en informationskampagne for at undgå, at en lignende situation kan gentage sig i et andet boligkompleks.

Ved branden på Grøndals Parkvej i Vanløse brændte lejlighederne i 15 opgange og efterlod 130 familier uden tag over hovedet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125