23948sdkhjf

Betal af på huset med hvidløg og hvede

En kinesisk bygherre er tilsyneladende presset over Kinas skrantende boligmarked.

For at lokke købere til deres ejendomme tilbyder firmaet Central China Real Estate nemlig, at man kan betale af på ejendommene med hvede og hvidløg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en reklame for firmaet står "byt hvede for hus". Her fremgår det også, at man kan få lidt over to kroner for omkring 500 gram af afgrøderne.

Ved slutningen af sidste måned tilbød en anden kinesisk bygherre en lignende løsning. Her fik man dog lidt over fem kroner per 500 gram hvidløg.

Tilbuddet resulterede i 30 aftaler, der involverede 430 ton hvidløg.

Markedsprisen på både hvidløg og hvede i Kina ligger på halvanden krone per 500 gram.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14