Børnehjemsbyggeriet omfatter nybyggeri på ca. 1.600 m² i to afdelinger med værelser og fællesfaciliteter samt fælles administration.
Det nye byggeri indrettes med fire grupper, hver med plads til fire børn. Børnene får eget værelse, og der bliver etableret spise- og opholdsstue i hver beboergruppe samt fælles aktivitets- og fysioterapirum. Byggeriets ydre form danner rammen om forskellige aktiviteter, såsom sansehaver, legepladser, fodboldbane, bålplads, kørestols- og cykelveje.
Byggeriet forventes afsluttet i foråret 2013.
Specialbørnehjemmene er et døgntilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Specialbørnehjemmene har en række afdelinger i henholdsvis Støvring, Brønderslev og Aars.