23948sdkhjf

Enemærke & Petersen lander aftale til mere end en halv milliard

Entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har indgået en aftale med PensionDanmark om at bygge knap 500 boliger samt tilhørende faciliteter på Køge Kyst. 

Det oplyser det MT Højgaard-ejede selskabet i en pressemeddelelse.

Projektet i Køge føjer sig til rækken af igangværende opgaver, som entreprenørfirmaet har på tilstødende byggefelter, som i alt har en værdi på 1.183 mia. hvoraf den nye kontrakt udgør en værdi på 563 mio. kr.

- Vi har over de seneste år styrket vores organisation på boligbyggeri og projektudvikling. Projektet på Køge Kyst understøtter fint en udvikling, hvor vi videreudvikler vores kompetencer inden for bolig- og bydelsudvikling, og den kommercielle forståelse for produktet, som er vigtigt for vores bygherre og investor, udtaler Enemærke & Petersens adm. direktør siden 1. februar i år, Troels Aggersbo, i pressemeddelelsen.

Den nye kontrakt indeholder to byggefelter. På byggefelt syd skal der opføres 25.800 kvm boliger og 9.200 kvm p-kælder, mens der på byggefelt nord skal der opføres 20.000 kvm boliger og 7.800 kvm P-kælder

Vandkunsten er arkitekt på byggeriet og Oluf Jørgensen er ingeniør. 

Det nye byggeri skal bæredygtighedscertificeres til DGNB i kategorien Guld, og ventes færdiggjort i andet kvartal 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109