23948sdkhjf

Wicotec Kirkebjerg køber maskinfabrik med 20 medarbejdere

Opkøbet imødekommer ifølge Wicotec Kirkebjerg efterspørgsel inden for vand, pharma og industrielle varmepumper

Teknikentreprenøren Wicotec Kirkebjerg har købt den 20 medarbejdere store Kurt Jensen Maskinfabrik A/S.

Det oplyser Aarsleff-ejede Wicotec Kirkebjerg i en pressemeddelelse.

Maskinfabrikken specialiserer sig i fremstilling af rustfri rørføringer til vandværker, fødevarer og miljøsektoren, og opkøbet skal blandt andet gøre Wicotec Kirkebjerg bedre i stand til at byde ind på industrielle varmepumpe-opgaver.

Dertil skal det styrke kapaciteten i teknikentreprenørens datterselskab Holmskov Rustfri, fortæller afdelingsdirektør for Industri og Infrastruktur i Wicotec Kirkebjerg Henrik Jørgensen.

- Med opkøbet sikrer vi, at vi nu i endnu højere grad er i stand til at møde den store efterspørgsel, der er på rustfrie rørinstallationer til vand- og spildevandsområdet samt hele pharmaindustrien, da vi nu udbygger vores produktionskapacitet betragteligt, siger han i en pressemeddelelse.

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S, som er placeret i Otterup på Fyn, fortsætter som et selvstændigt datterselskab i Wicotec Kirkebjerg-koncernen med tæt tilknytning til Holmskov Rustfri A/S.

Den tidligere ejer i maskinfabrikken Tommy Jensen fortsætter i den daglige drift af virksomheden, og Henrik Jørgensen fra Wicotec Kirkebjerg-koncernen indtræder som adm. direktør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111