Jernarmerede siloer på Østre Havn i Aalborg må lade livet for de mange byggeprojekter, som entreprenørfirmaet A. Enggaard har på tegnebrættet i området. Det skriver Nordjyske.dk.
Nedrivningen af de store bygninger i området er lagt i hænderne på nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen. Og firmaet er nu i fuld gang med at gennemføre nedrivningsarbejde - bogstavelig talt slag for slag. En ca. fem ton tung nedrivningskugle banker løs på de gamle siloer fra morgen til eftermiddag for at mørne murværket og armereingen.
Til Nordjyske.dk fortæller projektleder Klavs Bo Kamp, at nedrivningen ventes at tage ca. halvanden måned.