23948sdkhjf

Østjysk entreprenør konkurs – boligbyggeri sat i stå

Østjysk Adsbøll Entreprise indgav mandag egenbegæring om konkurs.

Det bekræfter adm. direktør Henrik Koch overfor Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Ifølge Viborg Folkeblad har konkursen blandt andet resulteret i at boligbyggeriet Teglgaardshaven syd for Søndersø i Viborg er sat i stå. Det fortæller projektchef Peter Skaaning Jørgensen fra DIFKO, der repræsenterer den herningensiske bygherre på projektet. Han peger dog på, at byggeriet i Viborg er foran tidsplanen.

– Teglgaardshaven er et sundt projekt, som ikke er medvirkende til konkursen. Den skyldes to projekter på Sjælland, siger projektchefen til avisen.

Ifølge CVR beskæftigede det Kolding-baserede selskab i april 46 ansatte, og for blot fem måneder siden var AdsbøllEntreprise igennem en omstrukturering, hvor syv nye projektdirektører blev udnævnt.

I februar var Adsbøll Entreprise desuden blandt de fem entreprenørselskaber, der vandt en rammeaftale med Domea til en anslået samlet værdi på 1,8 mia. kr.

Henrik Koch, der siden august 2021 har bestredet direktørposten, henviser til kurator for yderligere kommentarer. Licitationen arbejder på at indhente en kommentar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.796