23948sdkhjf

Ekopower udvider med showroom og sælger

Ekopower slår den 6. september dørene op for et nyt udstillingslokale i Middelfart, hvor firmaet også vil afvikle kurser for installatører og sælgere.
Der er travlhed hos EkoPower i Middelfart, der som leverandør til det professionelle vvs-marked har specialiseret sig inden for miljøvenlig opvarmning af parcelhuse.

Ekopower blev startet i november 2010. Efter, at det første år gik med at færdigudvikle og få godkendt firmaets eget mærke af træpillefyr, Ekoheat, startede man op for handel med fyret den 2. janaur i år. Og med stifter og direktør Dan Elkjærs ord har firmaet ”svært ved at følge med i salget”, som sker gennem Sanistål.

Nu er firmaet så rykket ind i nye lokaler på 280 m² i Middelfart. Her er der både kontor, reservedelslager og fra den 6. september også et stort udstillingslokale. Ud over udstilling af firmaets produkter skal de nye lokaler også bruges til kurser og uddannelse for installatører og sælgere, der arbejder med Ekoheat-træpillefyret.

Kommer til kunderne
Ved åbningen af det nye udstillingslokale præsenterer Ekopower også en nyansat sælger. Han vil køre rundt i hele landet med firmaets demonstrationsbil, kaldet Ekobilen. Deri er blandt andet opstillet en kedel fra Ekoheat 1500, som firmaet sælger som et CO2-neutralt alternativ til olie- og gasanlæg.

Det egenudviklede Ekoheat er testet og godkendt af Danmarks Teknologiske Institut efter den europæiske standard EN 303-5, hvor det opnåede AA i miljø og energi. Fyret har en virkningsgrad på hele 95,5% procent, det højeste Instituttet har målt for et træpillefyr.

Demobilen vil naturligvis også være kørt frem den 6. september, ligesom den har været det ved en lang række arrangementer og energidage hos installatører og i kommuner.

- Indtil videre har den været brugt rigtig, rigtig meget. Og ved arrangementer, hvor bilen har været med, har der indtil videre kun været to installatører, der ikke har købt en kedel, siger Dan Elkjær til Building Supply.

Ekopowers inviterer alle til åbningen af det nye udstillingslokale den 6. september 2012 kl. 9-16.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125