23948sdkhjf

DSB sætter byggeri af vaskehal på pause

Opdateret den 9/8 2022 kl. 10:21 med kommentar fra Miljøstyrelsen.

DSB's byggeri af en vaskehal i Næstved er sat på pause.

Det skriver TV2 Øst, og det bekræftes af DSB i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Byggeriet er sat i bero, fordi Miljøstyrelsen har sat en partshøringsproces i gang, som vi afventer en afgørelse på, skriver kommunikationschef Niels-Otto Fisker.

Der er allerede skrevet kontrakt med entreprenører, og DSB ønsker byggeriet færdigt "tidligst muligt" efter årrskiftet, fremgik af udbudsmaterialet. 

Miljøstyrelsen bekræfter, at der er sat en partshøring i gang. Det er sket som en del af den normale sagsbehandling, lyder det dog fra styrelsen:

- Som led i den almindelige sagsbehandling skal der altid gennemføres en partshøring, inden der træffes en afgørelse om et projekt er omfattet af miljøvurderingspligt eller ej, og inden bygherren kan etablere projektet. Det er tilsyneladende denne partshøring, som der refereres til i artiklen (fra TV2 Øst, red.), og som altså er gennemført som en del af den almindelige sagsbehandling, skriver Miljøstyrelsen til Licitationen i en mail.

50 mio. kr.

Vaskehallen til omkring 50 mio. kr. opføres, fordi DSB snart indsætter nye el-lokomotiver på Nivå-Næstved- og København-Næstved-strækningerne, og fordi de eksisterende vaskemuligheder ikke er tidssvarende og ikke længere ligger optimalt, lød det i det oprindelige udbudsmateriale.

Sweco Danmark er totalrådgiver på projektet, og Aarsleff Rail skrev i foråret under på kontrakten om opførelsen af hallen – en hovedentreprise til 40,5 mio. kr.

Når vaskehallen er bygget færdig, skal den kunne vaske 10 togstammer dagligt.

Et andet meget omtalt DSB-byggeri, et milliarddyrt tog-værksted, er også undervejs i Næstved, sydøst for byen. Og det projekt er ramt af sine egne problemer og er blandt andet forsinket mindst otte måneder, efter Planklagenævnet i slutningen af sidste år underkendte den oprindelige lokalplan.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.188