23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jem & Fix overvejer udvidelse i Bjerringbro

På trods af, at byggemarkedskæden ikke kommer til Bjerringbro i denne omgang, er direktør overbevist om, at der vil være en Jem & Fix-butik i byen indenfor få år.

Jem & Fix-kædens planer om at rykke til Bjerringbro bliver ikke til noget i denne omgang.

Byggemarkedskæden havde ellers kig på en grund på Poul Due Jensensvej i Bjerringbro. Det bekræfter adm. direktør i Jem & Fix, Svend Pedersen. overfor Bjerringbro Avis. At handlen ikke blev til noget i denne omgang skyldes ifølge avisen, at grundejeren, Snedkermester Mogens Madsen fra Bjerringbro Bygningssnedkeri, ikke ønskede at sælge.

- Men det har ikke fået os til at droppe Bjerringbro på nogen måde. Bjerringbro står på listen over de mindre byer, som vi vil drive butik i. Så vi kommer til Bjerringbro på et eller andet tidspunkt. Det kan være til næste år eller om fem år, siger Svens Pedersen til Bjerringbro Avis.

Jagten på den rigtige grund

Interessen for netop Bjerringbro skyldes blandt andet, at Jem & Fix har gode erfaringer med at drive butikker i en by på Bjerringbros størrelse. Inden der kommer en butik skal den rette grund dog findes - uden at det dog ligger helt klart, hvad det indebærer:

- Det vil jeg ikke definere nærmere, men man kan sige sig selv, at det enten handler om en placering, hvor der er passende meget forbikørende trafik og/eller et sted, hvor der i forvejen ligger andre butikker, som trækker mange kunder til, forklarer Svend Pedersen til Bjerringbro Avis.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.089