23948sdkhjf

Tidligere kaserne solgt efter kuldsejlet salg og konkurs - prisen mere end halveret

Pris mere end halveret på tidligere kaserne – ny ejer har også ferieboliger i tankerne

Storstilede planer om et feriecenter på den tidligere nordsjællandske militærlejr Auderødlejren faldt til jorden i slutningen af sidste år.

Nu er den 73 hektar store kaserne med 37 bygninger så solgt for 35 mio. kr., skriver Frederiksborg Amts Avis med henvisning til OIS, Den Offentlige Informationsserver, og data fra Boliga.dk.

Prisen er dermed mere end halveret i forhold til den købsaftale til 75 mio. kr., som udlandsdanskeren John Bengt Møller sidste år indgik med ejeren af området.

Sagen endte dog – som tidligere beskrevet – med en annulleret handel, da pengene aldrig dukkede op.

Ansvaret for den tidligere kasernes fremtid endte derfor i kuratorernes hænder, som nu har fundet de nye købere.

Lejren ejes ifølge Frederiksborg Amts Avis nu af selskabet Copenhagen RE Investment ApS, der ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har blandt andet har til formål at investere i fast ejendom. Selskabet blev stiftet 20. juni i år og er ejet tre erhvervsfolk bosat i de Forenede Arabiske Emirater og Spanien: John Kenneth Fraser Murray ejer 45 pct., Christopher John Charles Smith 35 pct. og Christopher James Dailly 20 pct. Sidstnævnte er desuden anført som direktør i selskabet.

Medie: Flere ferieboligplaner

John Bengt Møllers urealiserede planer var – som han i august sidste år beskrev overfor Licitationen –at opføre dels en feriepark i Auderødlejren, dels at støtte et projekt, der på det tidspunkt allerede var udformet af tænketanken Sustainia, om at lave et ”eksperimentarium” i bæredygtighed.

Hvad de nye ejere af området har af planer er endnu ukendte. Ifølge Frederiksborg Amts Avis ’ oplysninger er ferieboliger dog igen en markant del af projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078