23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tidligere direktør i Dansk Byggeri rykker til NCC

Lars Storr-Hansen er ny public affairs- og udviklingsdirektør hos entreprenørkoncernen

Lars Storr-Hansen, som var direktør for brancheorganisationen Dansk Byggeri i 12 år, er rykket til NCC, hvor han skal være en del af entreprenørkæmpens markeds- og udviklingsafdeling.

I rollen som public affairs- og udviklingsdirektør bliver Lars Storr-Hansen ansvarlig for markedsøkonomiske analyser, politiske relationer og samarbejdet med brancheorganisationer og netværk, skriver NCC i en pressemeddelelse.

- Det er en styrkelse af vores markedsfokus, at vi nu får Lars Storr-Hansen med på holdet, siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør i NCC Building Danmark, og fortsætter:

- Som tingene udvikler sig i øjeblikket, kan vi næsten ikke komme tæt nok på markedet og de økonomiske- og politiske strømninger, der definerer vores arbejdsbetingelser - og hvis der en, der har erfaringen inden for dette område, så er det Lars.

Er netop tiltrådt

Lars Storr-Hansen er tiltrådt i det nye job i dag den 15. august, og han ser ifølge pressemeddelelsen frem til at bringe sin erfaring i spil sammen med NCC's ledelsesteam.

- Jeg glæder mig til at arbejde indefra i en af branchens største virksomheder, og være med til at fortsætte NCC’s udvikling som en af dem, der sætter standarderne i bygge- og anlægssektoren, siger han og tilføjer:

- Entreprenørerne er for alvor kommet i fokus som samfundsaktører, der vejer tungt både i økonomien og i den grønne omstilling, og det er blevet meget vidensintensivt at navigere i de store forandringer og nye rammevilkår, der rammer for tiden.  urt

CV: Lars Storr-Hansen

  • 54 år og uddannet cand.polit (1993)
  • Efteruddannelse fra bl.a. Wharton, CBS og Danmarks Journalist Højskole
  • Grundlægger af og direktør for Storr-Hansen Consulting 2022
  • Administrerende direktør i FSR 2021
  • Erhvervsudviklingsdirektør i DI 2020-2021
  • Administrerende direktør for Dansk Byggeri 2008-2020
  • Underdirektør i HTS 2006-2008
  • Chefkonsulent DI 2005
  • Særlig rådgiver i Skatteministeriet hhv Socialministeriet 2002-2005
  • Økonomisk journalist Børsens Nyhedsmagasin 2000-2002
  • Senior økonom i Codan Bank/SEB/Nykredit 1997-2000
  • Medlem og senest næstformand for bestyrelsen i PensionDanmark 2008-2021
  • Medlem af repræsentantskab i RealDania og delegeret forsamlingen i Østifterne
  • Privat: Gift med Merete (afdelingschef i IDA). To børn.

Kilde: NCC

BREAKING
{{ article.headline }}
0.168