På et areal øst for Houvig Klitvej og nord for Søndervig Landevej ved Søndervig vil Søndervig Ejendomsselskab opføre Søndervig Feriepark. Det ambitiøse projekt omfattet 300 ferieboliger og et vandlande med plads til 2.500 besøgende. Det skriver ugeavisen.dk.
Ejendomsselskabet har alle godkendelser i ordren til den store feriepark, men endnu mangler en central ingrediens: Investorer:
- Indtil nu har vi ikke tilsagn fra investorer, og finder vi ikke en løsning i 2012, pakker vi planerne i skuffen og tager dem op igen om tre år. Derefter har vi en plan B og en plan C, men hvad de går ud på, kan jeg ikke oplyse noget om på nuværende tidspunkt, siger Keld Hansen, Søndervig Ejendomsselskab, til ugeavisen.dk.
Projektet, der med sine 300 ferieboliger og vandland skulle styrke Søndervig som turistmål, blev lanceret tilbage i 2007. Finanskrisen og opbremsningen i boligmarkedet betød dog, at man året efter lagde projektet i skuffen.