23948sdkhjf

JKE rykker ind hos Multiform i Herning

Den 1. september slår Multiform Design Center i Herning dørene op for en nyrenoveret butik, der er udvidet med en helt ny JKE Design-afdeling.
Dorte Brandt har drevet Multiform Design Center Herning siden 2009, og trods vanskelige markedsvilkår har hun nærmest kun mærket fremgang.

Gennem årene har Dorte Brandt flere gange oplevet, at der er et stort behov i markedet for at kunne supplere Multiforms produkter med et gedigent kvalitetsprodukt i mellemprisklassen. Efter en grundig research har hun derfor valgt at udnytte butikkens positive udvikling til at udvide med en ny afdeling for køkkener fra JKE Design.

- Med JKE Design får vi nogle nye, spændende muligheder for at kunne tilbyde den bedste løsning til både privatkunder, men også til erhvervsmarkedet, siger Dorte Brandt om baggrunden for valget af JKE.

Udvider med erfaren sælger
Den nye afdeling er indrettet let og lyst i tråd med resten af huset og byder på inspiration til både den klassiske stil, den minimalistiske stil og landstilen. Tidens materialer – i hvidt, træ og sort – kombineres med spændende nye bordpladetyper. Dekorationer fra Tine K. Home, Royal Copenhagen, Iittala og EGO giver både masser af inspiration til indretningen hjemme og en hyggelig stemning i den nye JKE Design afdeling.

Dorte Brandts tilgang til indretning og et stort engagement i kundernes projekter har været med til at skabe grundlaget for succesen hos Multiform Design Center i Herning. Det har været vigtigt at fastholde samme kompetencer i den nye JKE Design afdeling, og med ansættelsen af Helle Vendelbo, der har 17 års erfaring fra Invita, kan kunderne se frem til rådgivning på et højt fagligt niveau og en sikker projektstyring.

- Jeg er meget begejstret for JKE Designs kvalitet og de mange muligheder og glæder mig rigtig meget til at komme i gang, siger Helle Vendelbo.

Åbningen af den nye JKE Design-afdeling markeres i weekenden den 1. og 2. september hos Multiform Design Center på Poulsgade i Herning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109