23948sdkhjf

Ny afdeling og ny chef - Greve-firma fordeler ansvaret

Forskallings- og stilladsleverandøren Peri Danmark ryster den organisatoriske pose og opretter ny afdeling for kundeservice og sætter et kendt ansigt i front.

Den nyoprettede afdeling skal både håndtere almindelige kundeserviceforespørgsler fra kunderne, opstart af projekter og samtidig varetage projektstyringen. Indtil for nylig var firmaets salgsingeniører kundernes primære kontakt fra salg og opstart til løbende projektledelse og support. Roller vil fremover blive fordelt ud på flere medarbejdere, skriver firmaet med dansk base i Greve i en pressemeddelelse.

– Vores nye afdeling skal på den lange bane både tage sig af den almindelige kundeservice, men også hjælpe til med opstarten af nye projekter på byggepladserne samt varetage den løbende projektstyring. Derfor bliver der også tilknyttet forskellige profiler med hver deres ansvarsområder, lyder det fra Peri Danmarks adm. direktør, Henrik Søgård Olsen, i pressemeddelelsen.

– Med den nye afdeling får vi fordelt ansvaret ud på flere folk, som skal optimere kunderejsen samt sikre, at vi får udnyttet vores medarbejderes kompetencer bedst muligt, uddyber han.

Finder chef internt

I front for den nye afdeling er der rekrutteret internt, og valget er faldet på Alexander Hansen, der har været i Peri Danmark i otte år. De første tre år i teknisk afdeling og de seneste fem år har Alexander selv været ansat som salgsingeniør/projektleder.

- Alexander var på mange måder et naturligt valg med sit store kendskab til organisationen, produkterne, kunderne og måden vi generelt gør tingene på, siger Henrik Søgård Olsen.

Læs mere om: peri
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14