23948sdkhjf

Yderligere to firmaer går ned efter Koldingentreprenørs konkurs

To yderligere selskaber er gået konkurs i Adsbøll-koncernen, efter det største datterselskab og holdingselskabet kastede håndklædet i ringen i juli

Antallet af konkurser breder sig, efter Kolding-baserede Adsbøll Entreprise gik konkurs i sommer.

Først gik holdingselskab nedenom og hjem 25. juli, to uger efter konkursen i Adsbøll Entreprise.

Nu gælder det to yderligere selskaber i koncernen, Adsbøll Ejendomme ApS og Bega Grunde A/S, skriver Jydske Vestkysten.

Begge blev erklæret konkurs sidste uge af Skifteretten i Kolding, viser virksomhedsregistret. 

Manglende købere

Der er dermed tale om den fjerde konkurs i koncernen.

De to datterselskaber har haft temmelig begrænset aktivitet, fremgår af deres regnskaber, og konkurserne grunder i, at det ikke lykkedes at afhænde dem, lyder det.

- Da moderselskabet er under konkursbegæring, var det vores forventning, at datterselskaberne skulle afhændes, herunder de her to selskaber (Adsbøll Ejendomme og Bega Grunde, red.). Ingen købere meldte sig dog, og derfor var det her vores næste træk, siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt, partner i Bech Bruun og kurator i sagen, til Jydske Vestkysten.

To øvrige selskaber i koncernen er dog solgt fra: Adsbøll Renovering, der som tidligere beskrevet af Licitationen blev overtaget af medgrundlægger og adm. direktør Jørgen List Pedersen den 23. august samt Adsbøll Service, som blev solgt til Aalborgensiske Jørgensen & Partnere Holding ApS 25. august.

Halvdelen er løst

Adsbøll Entreprise indgav konkursbegæring 11. juli, og i kølvandet blev alle 47 beskæftigede medarbejdere opsagt.

På tidspunktet for konkursen var Adsbøll Entreprise beskæftiget på 12-14 projekter, som konkursboet efterfølgende har forsøgt at få løst. 

slut-august var meldingen, at halvdelen af projekterne var givet videre.

Konkursen skyldtes ifølge kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt to byggesager, der gik "skævt" og som medførte så stort likviditetspres, at situationen ikke kunne løses "på den korte bane", fortalte han til Licitationen dagen efter konkursen. 

Adsbøll Entreprise kom ud af 2021 med et resultat før skat på 10,2 mio. kr. og en egenkapital på 53 mio. kr.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Byggevirksomhed konkurs – 100 ansatte sendt hjem
Tocifret millionbevilling sikrer restaurering af 1.000 år gammel domkirke
De holder kun ét år: Storstrømsbroen får ny projektdirektør - igen, igen
MT Højgaard Holding får kendt ansigt som ny økonomichef
Tidsplanen skrider igen-igen på supersygehus
Kæmpe vandbeholder skal have sig en overhaling - Pris: 1 milliard kroner
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

0.158