Københavns Kommune er i fuld gang med at bygge Nordhavnsvej, som skal skabe en direkte forbindelse mellem Helsingørmotorvejen og den nye bydel i Nordhavn.
Når Nordhavnsvej står færdig i 2015 vil Strandvænget være forandret. Der skal sættes støjskærme op, nogle arealer kan plantes til, og muren mellem Strandvænget og Nordhavnsvej kan udsmykkes eller beplantes.
Københavns Kommune inviterer derfor til et møde, hvor man viser de forskellige muligheder og høre på de fremmødtes synspunkter. Mødet afholdes den 12. september kl. 19-21 i Restaurant Strandberg, Strandvænget 43.
• Hvordan de grønne arealer kan beplantes og bearbejdes.
• Hvordan muren mellem Strandvænget og Nordhavnsvejs tunnel skal se ud.
• Hvordan støjskærmene skal se ud.
Tilmelding til mødet kan ske til nordhavnsvej@tmf.kk.dk senest den 10. september.