I ambitionerne om at få et større butiksareal har Netto søgt Langeland Kommune om tilladelse til at rive sin eksisterende butik i Rudkøbing ned for i stedet at bygge en ny.
Entreprenør Amstrup & Baggesen har udarbejdet skitseforslag til den nye butik på Ørstedgade 12-14, som omfatter opførelse af 1.000 m² butik og 262 m² boliger.
Sagen er på Bymiljøudvalgets møde den 13. september og Teknik, Trafik og Miljøudvalgets møde den 17. september.