23948sdkhjf

Opkøb samlet 136 års familiehistorie

Elkjær A/S i Mejlby nord for Hobro er blevet opkøbt af et af de større entreprenørfirmaer i Rebild Kommune, Lars Pedersen & Søn A/S i byen Suldrup.

Det skriver Nordjyske.dk.

Med handlen lukker murermester Edi Elkjær firmaet, der begyndte for tre generationer siden.

Han er nu blevet ansat som murermester hos Lars Pedersen & Søn, og næsten samtlige 15 medarbejdere følger med over det nye ejerskab.

- Vi har gennem flere år søgt en murermester til at varetage vores mureropgaver. Jeg er gået efter Edis kompetencer - og hans dygtige medarbejdere, forklarer René Thomasbjerg, direktør og ejer af Lars Pedersen & Søn, om opkøbet til Nordjyske.dk.

Mens murerforretningen Elkjær A/S blev grundlagt i 1951, startede Lars Pedersen & Søn op nogle år efter, i 1957.

Med overtagelsen er Lars Pedersen & Søn med – hidtil – 35 medarbejdere vokset til 50 ansatte.

Nu står det samlede byggefirma klar til det forventede uvejr over byggebranchen, hvor inflation, en global krise med mere fører en hård opbremsning i byggeriet med sig.

- Vi forventer nedgang, men vi forventer også at kunne drive vores firma videre med det samme antal medarbejdere. Med så mange år på bagen har vi oplevet kriser før. Hvis man klarer sig igennem dem, opstår der ofte nye muligheder, siger René Thomasbjerg.

To byggefirmaer bliver til et

  • Murerforretningen Elkjær A/S i Mejlby blev grundlagt i 1951.
  • Edi Elkjær, 50 år, er tredje generation og er udlært murer i firmaet i 1988.
  • Elkjær A/S havde 15 ansatte.
  • Med virkning fra 5. september har Lars Pedersen & Søn A/S i Suldrup overtaget Elkjær A/S.
  • Entreprenørfirmaet i Suldrup blev grundlagt i 1957.
  • René Thomasbjerg overtog som tredje generation efter sin far i 1999.
  • Han er 52 år og er uddannet bygningsingeniør fra Aalborg Universitet.
  • Efter opkøbet har Lars Pedersen & Søn A/S cirka 50 ansatte.
  • Entreprenør og murerforretningen har især fokus på erhvervsbyggeri, ligesom man arbejder en del med byggeri af biogasanlæg og andre energiprojekter. De fleste kunder er i Himmerland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125