23948sdkhjf

Bygningsfysikere sikrer tværfagligheden

Byggeriet kan spare milliarder på færre fejl og mangler, hvis de projekterende og projektlederne har den nødvendige, tværfaglige viden om byggeriets enkelte fagområder.
En stor del af de byggeskader, der opstår, kommer af bygningsfysiske forhold. Eksempelvis sker det ofte, at man løser et brandproblem, men i stedet skaber et fugtproblem, eller at man laver konstruktive løsninger, der er optimale ud fra et statisk synspunkt, men som resulterer i kuldebroer og dermed kondens i konstruktionen.

Den tid er forhåbentligt ved at være forbi:

- De første færdiguddannede bygningsfysikere er nu i ”omløb” i branchen, og de kommende år vil mange flere komme til, siger Hanne Høeg Jensen, som er projektleder for uddannelsen i Byggecentrum. Derudover er hovedkræfterne bag uddannelsen byggeteknisk rådgiver
Tommy Bunch-Nielsen og Danmarks Tekniske Universitet.

Polyteknikken skal tilbage
Der uddannes ikke længere polyteknikere på de byggefaglige uddannelser, men byggeriet har nu fået det første hold projektledere og byggeledere, som har overblik over alle hoveddisciplinerne:

- Det vil være en stor styrke at have en bygningsfysiker med på holdet, når der projekteres byggerier. Når vores deltagere har gennemført uddannelsen er de i stand til at udføre et projekt, så alle forhold på tværs af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber er tilgodeset, siger Hanne Høeg Jensen.

Fleksibilitet i en travl hverdag
Uddannelsen er fordelt over syv moduler af hver to dages varighed. Udgangspunktet for hvert fagmodul er de lovmæssige krav inden for de enkelte faglige områder:

- Da vi ved, at deltagerne har en travl hverdag, har vi bygget uddannelsen op på en fleksibel måde, så modulerne kan tages uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Vi har haft fyldt op på alle moduler, siden vi startede uddannelsen, og fem af deltagerne har valgt at fuldføre uddannelsen med afsluttende eksamen allerede i år, siger konsulent Hanne Høeg Jensen.

Kursisterne har også selv været meget tilfredse med uddannelsen:

- Kursisterne siger selv, at de med Bygningsfysikuddannelsen har fået en bred forståelse af, hvilke faktorer der er i spil i dagens byggeri - både inden for nybyggeri og renovering. De har desuden fået håndgribelige, visuelle eksempler, som kan relateres til de sager, de kommer
ud for som rådgivere. Nu, hvor det første hold er sluppet ”løs”, skal vi fokusere på, at der fremover kommer et godt flow igennem uddannelsen, så vi for alvor får polyteknikken tilbage i byggeriet om end i en mere tidssvarende form, afrunder Hanne Høeg Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094