23948sdkhjf

YIT udvider i Billund

YITs Servicecenter i Billund flytter til nye lokaler, hvor medarbejderne får seks gange så meget plads samt eget værksted og stort lager.
Øget efterspørgsel får nu YITs afdeling i Billund til at udvide aktiviteterne. Samtidig har en udvidelse af medarbejderstaben gjort det nødvendigt at flytte til nye og større lokaler pr. 1 september.

Efter 18 år på den samme adresse virker flytningen til de nye lokaler på Højmarksvej i Billund også tiltrængt.

- Da jeg kom til var vi fem montører og mig på kontoret, forklarer afdelingsleder Jacob Hald, som har været ansat ved YIT i 16 år og afdelingsleder de seneste to år, til Building Supply.

I dag er der så godt 30 montører ansat på afdelingen i Billund, og tallet har været jævnt stigende de seneste par år. Samtidig dækker afdelingen nu fagligt langt bredere og går ind og tager hele projekter på afdelings kerneområde indenfor produktionsanlæg til industrien.

Eget værksted giver nye muligheder
De nye lokaler er seks gange så store som de tidligere, og giver medarbejderen nye muligheder:

- Vi har for eksempel fået mødelokale og har nu et lager, som er langt større end tidligere. Så har vi også fået eget værksted. Dermed kan vi tage opgaver med hjem til værkstedet, hvor vi før brugte kundernes faciliteter, slutter Jacob Hald.

I den forbindelse med flytningen afholder YIT reception den 5. oktober for alle kunder og forretningsforbindelser i de nye, store lokaler på Højmarksvej 11 i Billund fra kl. 13 til 17.
Læs mere om: YIT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141