23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skal håndtere 7 millioner ton om året - nordjyde køber yderligere fem grusgrave

JJ Grus A/S, der er del af den nordjyske entreprenør- og transportkoncern Kristian Rytter A/S, kan nu kalde sig ejer af yderligere fem grusgrave. 

Det oplyser Kristian Rytter A/S, der ligesom JJ Grus har base i Aalborg-forstaden Svenstrup, på LinkedIn.

Firmaet overtog per 1. november aktiviteterne i Jammerbugt Grus og Dangrus og dermed grusgrave i henholdsvis Blære, Bjørumslet, Bjørnstrup, Brovst og Gøttrup. De tre første ligger i Vesthimmerland Kommune og de to sidste i Jammerbugt Kommune.

- Vi ser frem til et godt samarbejde med de dygtige medarbejdere i grusgravene, siger Kenny Jensen, direktør i JJ Grus, i meddelelsen på LinkedIn.

Han suppleres af sælger, Niki Kristensen:

- Vi fortsætter naturligvis også det gode samarbejde, siger Niki Kristensen, som fremadrettet driver vognmandsforretning, kloakservice og betonknusning i Oudrup Stenleje.

20 grusgrave 

Kenny Jensen uddyber overfor Nordjyske.dk, at medarbejderne ved de fem grusgrave - en håndfuld - alle har takket ja til tilbuddet om at fortsætte under det nye ejerskab.

JJ Grus kommer med købet op på 20 grusgrave i Midt- og Nordjylland samt 30 ansatte.

Kenny Jensens forventer nu, at firmaet kommer til at håndtere omkring 7 mio. ton sand, grus og sten årligt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079